IMPROVE YOUR WORKLIFE AS

JUNIOR PROJEKTLEDER

Junior Projektleder til digitalt bureau i Kolding

Om dig

Det vigtigste er, at du er nysgerrig anlagt og dygtig til at sætte dig ind i ny viden, så du kan forklare det til andre. Du er god til at tale med mennesker, og det falder dig helt naturligt at være opmærksom på, hvordan dine kollegaer har det. Og så har du styr på dine ting! 

Din karriere

Vi vil gerne finde en skøn kollega, der kan blive en del af vores team mange år frem. Derfor vil vores to erfarne projektledere sikre, at du lærer alt der skal til, for at du på sigt bliver en lige så dygtig Projektleder som dem. 

Lyder det her fedt?

Hverdagen som Junior Projektleder

Du får en arbejdsdag, hvor du primært vil deltage i kundemøder, kommunikere med vores udviklere samt hjælpe projektlederne med at styre vores projekter sikkert i mål – helt fra idé til succesfuld lancering. 

Vores kunder er ambitiøse e-handelsvirksomheder, der driver webshops i en lang række brancher og lande. Som Junior Projektleder skal du hjælpe projektlederne med at rådgive om og implementere de mest optimale løsninger for den enkelte kunde. 

For at lykkes med det, vil du lære at benytte vores projektlederværktøjer, der hjælper os med at skabe den bedste oplevelse for vores kunder. 

Hvorfor søge jobbet? 

Vi er et digitalt bureau, der insisterer på, at vi skal have det fedt, når vi er på arbejde. Det vil du opleve ved at vi: 

  • altid har tid til at hjælpe hinanden eller tage en time i fitness for at cleare hjernen
  • hvert efterår flytter hele kontoret sydpå til en uges work-away under varmere himmelstrøg
  • årligt har en række arrangementer i fritiden både med og uden familie, så vi får et endnu bedre socialt sammenhold
  • har de sødeste madmødre, der hver dag sørger for lækker frokost
  • har byens bedste kaffe – no joke! 

Vi tilbyder

Søde kollegaer

God kaffe

Faglig udvikling

iPhone & MacBook

Fitness & fredagsøl

Årlig workaway

Stillingen er på 37 timer.

Ansøg nu

Hvis Improving lyder som stedet for dig, så fortæl os lidt mere om hvorfor, og hvem du er i en mail til job@improving.dk 

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende i august.