ÅRET DER GIK 2020
2020 har været et år, man aldrig glemmer. Det gør vi heller ikke her hos Improving. Vi har, sammen med resten af landet, haft et noget anderledes år, hvor vi har fået testet vores kreativitet og optimeret vores hjemmekontor.
Vi befinder os i en branche, hvor situationen har set vidt forskellig ud for vores kunder. Nogle har været hårdt ramt, fordi de fysiske butikker har været lukket, mens andre har haft rygende travlt fordi produktporteføljen har passet godt ind i corona-tilværelsen. Uanset kundernes situation har vi samarbejdet tæt med dem for at sikre, at de kom bedst muligt gennem de udfordringer, de har stået med.
Hos Improving glæder vi os til et nyt år, som forhåbentlig byder på mere normale tilstande, nye oplevelser, spændende udfordringer, og en fortsat tæt dialog med vores kunder.
Vi startede 2020 ud i vores nye og flotte lokaler, efter at være vokset ud af de gamle sidste år. Samtidig bød året også på nye spændende samarbejder lige fra start. På trods af pandemien oprustede vi med både nye medarbejdere og nye kunder.
Da nedlukningen ramte i marts tog vi en dyb indånding og besluttede os for at fortsætte vores arbejde på normalt blus. Det skulle vise sig at være den rigtige beslutning, for pludselig var vores kunder igen klar til at trykke på speederen, og vi stod klar med nye flotte og rentable løsninger på deres sites. Det var en glædelig situation for alle, for det var tydeligt at se, at slutforbrugerne gerne ville skrue op for nethandlen, og vores kunder stod klar med produkterne.
Nu kigger vi mod et nyt kalenderår, og vi tager nogle nye erfaringer med os. Vi har lært, at det er en styrke for vores forretning, at vi kan klare tingene, uanset hvor vi fysisk befinder os, men at det altså er sjovere at være sammen på kontoret. Vi er stolte af, hvor vi står ovenpå et turbulent år, og vi er klar til at tage arbejdshandskerne på igen ovenpå en velfortjent juleferie.
Med ønsket om et godt nytår,
Improving.
SKAL VI OGSÅ
HJÆLPE DIG?
Skal vi også hjælpe dig? Lad os ringe dig op