BLACK FRIDAY
Hvad er Black Friday?
Det er snart tid til, at danskerne svinger dankortet til den største shoppedag Black Friday. Traditionen om Black Friday stammer fra Amerika og er nu også blevet et hit i Danmark. Igen i år, d. 23 november, ser mange danskere frem til en dag med gode tilbud og starteskuddet for julehandlen begynder. Med årene har dagen udviklet sig og er blevet større for fysiske butikker men i særdeleshed også webshops. Analyser viser, at 9 ud af 10 forbrugere kender til det amerikanske fænomen. Altså er der ingen grund til at undervurdere den store dag.
Skal du være en del af festen?
I 2017 slog Black Friday rekord herhjemme. Det blev den største enkeltstående handelsdag i Danmark – nogensinde. E-handlen stod heller ikke stille. Forbrugerne handlede for intet mindre end 288.5 mio. Kr i netbutikkerne.
Imponér dine kunder med særtilbud rettet mod dagen og se hvordan dit salg vil blive forøget. Black Friday kan være med til, at give din virksomhed nye kunder og dermed positioner din virksomhed i et større omfang.
Improving guider dig igennem essentielle trin
Forberedelse og planlægning er alfa omega
Hvis ikke allerede du er i gang – så start nu! Det kræver forberedelse, planlægning og nøje formidling til alle medarbejdere i din virksomhed for at Black Friday bliver et hit og ikke en belasting for virksomheden. Lav oversigter over processen så der ikke er huller i sidste øjeblik. Fx hvilke varer der skal tilbydes, optimering af webshop, prisberegninger, dato for offentliggørelse og tilstrækkelig kapacitet på varelageret. Få klargjort hele din ”rute” og sørg for, at alt lavpraktisk spiller. Lige fra ekstra papir i printeren til indpakning og forsendelse fra lageret. Når alt er klappet og klart kan du puste ud og være klar med god ro i maven, til det hele går løs.
God kommunikation – godt resultat!
Som led i planlægningen er kommunikationen til dine kunder en stor del. Kommunikationen til dine kunder må ikke undervurderes – det er den, der gør, at en kunde vælger dig og ikke en anden i rækken. Sørg for at være skarp, præcis og konsistens i dine udmeldinger. Gør brug af alle dine kanaler som fx Facebook, Instagram og blogs samt udform nyhedsbreve i ugerne og dagene op til. Gør opmærksom på Black Friday og hvilke tilbud dine kunder kan opnå. Sørg for at alle kanaler er opdateret og konsistente i deres udtryk og budskab.
Skab ekstra opmærksomhed ved at oprette en liste over dine mest loyale kunder og giv dem mulighed for, at kunne tilgå tilbuddende før alle andre eller gør dem bevidste om en særlig rabatkode, som de kan benytte – specielt oprettet til dem. Overvej også om det ikke kunne være en fordel at give kunderne gratis levering på deres køb. Enten ved en minimum pris eller ved hele købet. At kunne give lidt ekstra, betyder alverden!
Medarbejderne er kernen
Medarbejderne er drivkraften bag enhver virksomhed. Sørg for at være i god tid med at informere om dagen og hvordan forberedelserne op til kommer til at forløbe. Motiver dine medarbejdere gennem hele processen og tænd et lys i dem så de yder den optimale arbejdsindsats. Sørg for at være parat med ekstra hænder den pågældende dag både på lageret og i kundeservice så der ikke er løse ender, når det går stærkt. Dine medarbejdere er kernen og uden dem ville ingenting kunne lade sig gøre.
Vær traditionen tro
Hos Improving synes vi, at man skal holde sig til den pågældende dag. Oprethold troværdigheden mod konceptet og sørg for, at de varer, der har haft lang liggetid bliver nedsat, så dit varelager kan blive fyldt med nye. Ryd ud og tilbyd dine kunder varene til fordelagtige priser. Trods det nødvendigvis ikke er med til at give høje tal, får du ryddet ud i dit varelager, og du er tilmed med til at skabe en god relation til fremtidige kunder.
Evaluering
Evalueringen er mindst ligeså vigtig som planlægningen og selve eksekveringen. Involver alle interne stakeholders i mødet og sørg for, at de bliver hørt. Det giver dem motivation og arbejdsglæde. Det er vigtigt som ledelse at få samlet op på alle huller og imødekomme medarbejdernes input. Gik dagen som forventet, eller var der tidspunkter, hvor det haltede? Notér hvordan det kan optimeres til næste gang. Hvornår blev der solgt mest – hvad skyldes det? Hvilke kampagner gav særligt pote og hvilken respons fik i på jeres kanaler. Evalueringen er med til, at stille din virksomhed bedre på sigt og øge jeres konkurrenceevne år efter år.
Hvad vi kan tilbyde
Hos Improving forbereder vi os også. Vi hjælper vores kunder med at klargøre deres webshop, så den står skarpt til den store dag. Der kommer med garanti tryk på og vi kan være med til, at sikre en optimal brugervenlighed, så din virksomhed ikke skal bekymre sig om denne del. Hvis I ønsker det, er Improving med til, at validere dine sider og sikre ekstra bemanding til den store dag.
SKAL VI OGSÅ
HJÆLPE DIG?
Skal vi også hjælpe dig? Lad os ringe dig op