FRA PRAKTIKANT TIL FASTANSAT
Improving ApS har stor interesse i at tage studerende ind i praktik. Dette tilføjer både virksomheden og den studerende en masse værdi og viden, i form af lærerig sparring. Da vi ønsker at hverve de dygtigste medarbejdere, mener vi også at vi som virksomhed har et ansvar. Det er vores pligt at dele ud af vores erfaringer og viden i en grad, som netop ruster den studerende til, at blive en dygtig og kompetent medarbejder.
Nikolaj Møller har i forbindelse med sin bachelor i webudvikling fra Erhvervsakademiet Lillebælt, været i et 3 måneders praktikforløb hos Improving. Det vi hurtigt bemærkede var, at vi havde med en virkelig dygtig medarbejder at gøre. Vi oplevede såvel som kunderne at Nikolaj fik utrolig positiv feedback vedrørende blandt andet kommunikation, forståelse og løsningsforslag.
“Som praktikant har Nikolaj været enormt engageret, pligtopfyldende og professionel i sin tilgang til alle arbejdsopgaver. Det har været en fornøjelse at se hvordan Nikolaj gennem forløbet har udviklet sig og fået tilegnet sig nye kompetencer indenfor sit fag. Nikolaj har vist et imponerende fagligt niveau og bred teknisk kunnen. Netop det høje niveau danner grundlag for en fastansættelse fra januar, som Frontend udvikler hos Improving”. Nikolaj Riisberg, CEO Improving ApS
Vi brænder for det vi laver, og synes derfor at det er en gevinst i sig selv, at være med til at forme andre ildsjæle.
Nikolaj bydes velkommen hos Improving og vi ser frem til et stærkt samarbejde.
Improving er altid på udkig efter spændende og motiverede praktikanter, så er du ved at uddanne dig indenfor et område som matcher virksomhedens profil, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.
SKAL VI OGSÅ
HJÆLPE DIG?
Skal vi også hjælpe dig? Lad os ringe dig op