MARKETING KOORDINATOR ANSAT HOS IMPROVING

Hos Improving oplever vi en stigende udvikling – og det er vi glade og stolte over!
Vi har derfor ansat ny forstærkning, som skal være med til, at løfte vores kommunikative profil. Anne er vores nye kollega på holdet og blandt et team som er mere eller mindre mandsdominerende, er det dejligt med lidt kvindelighed til at udligne.

Med en helt ny profil hos Improving kommer hun til at være koordinator på alle vores platforme og skal yderligere bidrage med nye tiltag til hele organisationen. Vi ønsker at forbedre vores identitet udadtil og dermed gøre opmærksom på, hvem vi er som brand i højere grad. I den forlængelse skal vi være konsistente i vores kommunikation, som vedrører oplæg, website, sociale medier og nye tiltag. Vi er et dynamisk team med humor, samarbejde og dedikation og vi vil gerne invitere indenfor. Anne skal være med til, at give et indblik i Improvings dagligdag og dele de gode historier som gemmer sig på kontoret – for dem er der masser af!

”Annes primære opgaver vil være at sikre kontinuitet i marketingprocessen og være konsistent i udtrykket blandt vores platforme. Jeg ser frem til et samarbejde, som skal tillægge højere værdi i vores visuelle og kommunikative udtryk med henblik på at øge kendskabsgraden til Improving” Nikolaj Riisbeerg, CEO Improving.

Anne studerer derudover på VIA University College i Århus. Her er hun i gang med sin bachelor i Design og Business med speciale i Branding og Marketing Management.

Vi byder velkommen til et nyt ansigt og ser frem til samarbejdet.

SKAL VI OGSÅ
HJÆLPE DIG?

Skal vi også hjælpe dig? Lad os ringe dig op