OMFATTENDE REVISION AF FACEBOOK

Omfattende revision af Facebook
Mark Zuckerberg har annonceret, at der vil ske en omfattende revision af Facebook i 2018. Den sociale medieplatform vil fremadrettet prioritere opslag fra brugernes venner og familie, fremfor opslag med offentligt indhold fra virksomheder og medier.

Tiltaget kommer på baggrund af et ønske om, at Facebook vil være en mere socialt-orienteret platform, hvor det netop handler om at skabe forbindelse til hinanden.

Hvorfor sker det?
Facebook blev i sin tid lanceret som en “digital Blå Bog”. Tanken var at mediet skulle bruges til, at vedligeholde netværk og skabe nye sociale relationer online. Facebook har siden hen udviklet sig i en retning, hvor alt for meget reklame og ubrugelig input dominerer sitet. Det sociale medie har kort sagt, mistet sit formål.

De markedsføringsmæssige konsekvenser for din virksomhed
Mark Zuckerberg mener at disse nye ændringer sandsynligvis vil resultere i, at folk vil bruge langt mindre tid på Facebook. Af resultat heraf vil det have en negativ konsekvens for virksomhedernes synlighed på det sociale medie. Man kunne med god grund forestille sig, at dette vil have en direkte effekt, på den markedsføring som virksomhederne benytter sig af på Facebook i dag.

Markedsføring på Facebook fremdadrettet
Markedsføring via de sociale medier giver virksomheder mulighed for, at interagere med nuværende samt potentielt nye kunder, samtidigt med at tilstedeværelsen på platformen, skaber basis for viral markedsføring, og dermed netop øger synligheden.

Med et ønske om fortsat at benytte Facebook som markedsføringskanal, er det vigtigt at fokusere rigtigt meget på kvalitets content. Som det er i dag, slår Facebook hårdt ned på opslag hvor der direkte opfordres til deling. Dette fordi det vurderes at denne form for opslag, opfordrer til falsk engagement og reelt set ikke er værdiskabende for brugerne. Da du som virksomhed ikke må opfordre til deling af dine opslag, og Facebook samtidigt vil nedprioritere synligheden af feeds fra virksomheden kontra privatpersoner, kan du med fordel gøre dig nogle strategiske overvejelser når du udarbejder et opslag. For at skabe et organisk flow i dine delinger, kan det være interessant at se på, om du via opslagene formår at:

 

  1. Fortælle en god historie
  2. Personalisere indholdet
  3. Skabe værdi og engagement

 

Læsernes interesse og engagement i din virksomhed
Fordi målet i høj grad skal være, at læserne finder dine opslag på Facebook så interessante, at de får lyst til at dele dem. Læsernes engagement er afgørende for, om din virksomheds opslag overlever i et “crowded” newsfeed.

Hvordan skaber du oprigtig interesse?
Der er forskellige tilgange til, hvordan du kan skabe mere positiv opmærksomhed omkring din virksomhed på Facebook. I virkeligheden er der rig mulighed for at være kreativ og lege med forskellige virkemidler.

Vi kender allerede nogle af de parameter, som skulle have en god effekt – dem har vi listet op her:

  • Del tips som er relevante for dine kunder
    Her får du mulighed for, at vise din ekspertviden indenfor dit felt. Et stort antal af dine følgere er givetvis allerede eksisterende kunder, som helt naturligt vil kunne drage nytte af dine “gode råd og vejledning” indenfor jeres fælles interesseområder.

Hvad gør vi selv? Hos Improving har vi eksempelvis udarbejdet en blog, som foruden at indeholde nyheder i virksomheden, også har fokus på værdiskabende content for vores kunder. For at skabe synlighed, deles bloggen via Facebook. Vi blogger blandt andet, helt aktuelt, om online-sikkerhed i en digital tidsalder og Google Shopping med platformen Magento.

  • Kan du motivere dine følgere til, at kommentere på dine opslag?
    Det kræver ikke så meget at smide et link til et opslag, som en kommentar gør. Kommenterer dine følgere på dit opslag, er dette sandsynligvis en indikator på, at de reelt interesserer sig for din virksomhed. Du kan med fordel generere opslag, som ligger op til, at læserne kommenterer på dem.

Det kan handle om, at skabe en call-to-action på din Facebookside, hvis du vil have dine læsere til at engagere sig. Du kan gå efter at skabe en god debat – dette er selvfølgelig med risiko for, at nogle af læserne måske ikke formår at holde den gode tone. Denne tilgang er derfor lidt risikabel. En anden tilgang er via afstemning, konkurrencer eller andet hvor præmissen for at deltage er, at kommentere på opslaget.

Det skaber foruden en god signalværdi når dine læsere vil engagere sig i det du skriver, også en naturlig troværdighed omkring din virksomhed på Facebook.

  • Vær personlig, spil på følelserne og husk nu humoren!
    Giv læserne et mere personligt indblik i virksomheden ved, eksempelvis at fortælle om forskellige HR-aktiviteter som gavner dit personale. Har dit medarbejderteam været på en fed workshop, fejret en særlig begivenhed for en af dine ansatte eller noget helt tredje – forfat en god og eventuelt humoristisk tekst og post billeder! De personlige opslag skal møde læserne i øjenhøjde, så du ikke distancere dig fra dem.

 Hvordan benytter Improving sig af Facebook?
Improving er et rart sted at være. Dét er et vigtigt budskab at få ud, især i forhold til at tiltrække nye spændende medarbejdere. Omverdenen kan via Facebook se en mere personlig side af virksomheden, når Improving eksempelvis deler opslag om aktuelle arrangementer i virksomheden.

  • Sociale arrangementer? Show it!
    Hos Improving ApS vægter vi sociale tiltag højt. Dette i form af diverse arrangementer for medarbejderne, som er med til at støtte op, om det gode kollegiale sammenhold. I juleperioden inviteres medarbejderne og deres nærmeste familie eksempelvis til juleafslutning, ligesom de også deltager når der i løbet af sommeren indbydes til grill-hygge. I nær fremtid er der arrangeret et sport-event for hele medarbejdergruppen. Målet er foruden det sociale aspekt, at skabe øget fokus på sundhed og helbred.
  • Vind læsernes hjerter med den personlige vinkel
    Det er klart en nødvendighed at være selektiv, så din Facebookside ikke bliver oversvømmet af “kagebilleder”, men uden de mere personlige vinkler, kan det være svært at vinde læserens hjerte. Der er plads til, at et mere personlige opslag om virksomheden, kan vinkles humoristisk. Med en mere humoristisk tilgang, kan du appellere til dine læseres følelser, hvilket giver en større chance for engagement.
  • Videoklip
    Videoklip har en fantastisk effekt i forhold til, at skabe et personligt budskab. Her får man både kropssprog og udstråling med og samtidigt kan det være en god afveksling i forhold til det, at læse en masse opslag. Med en video skal modtageren bare læne sig tilbage og lytte til budskabet – nemt og bekvemt. Du kan benytte humor og fortælle en “god historie” så målgruppens opmærksomhed fastholdes.

 

Uagtet hvilke tiltag du vælger at benytte dig af, skal du altid have én ting i mente:
Hvis ikke det giver mening for dine læsere, kan dine opslag hurtigt stemples som spam.

Dette skal selvfølgeligt undgåes, hvorfor du altid skal stille dig selv følgende spørgsmål, inden der trykkes “slå op”:
Hvilken værdi får læseren ud af dette opslag?

  • Udfordringer ved Facebook som markedsføringskanal
    Facebook fungerer rigtigt godt som markedsføringskanal, men har dog en række udfordringer som du skal være opmærksom på. Når du arbejder med online markedsføring på et socialt medie som Facebook, har et opslag som udgangspunkt en begrænset levetid og synlighed modsat en tryksag. Vælger du at benytte Facebook som markedsføringskanal, forpligter du dig derfor til, fortsat at komme med nyt indhold løbende, da du ellers risikerer at sende et signal om, at din virksomhed ikke oplever fremdrift.
  • Facebook som talerør for dårlig kundeservice
    Har du ikke en effektiv kundeservice med rimelig svartid, kan dette resultere i, at kunderne ender med at lufte deres utilfredshed på din Facebookside. Negative opslag eller kommentarer fra utilfredse kunder, vil helt uundgåeligt bliver spredt til resten af dine læsere. Du kan med fordel udarbejde en strategiplan for dine markedsføringsaktiviteter på Facebook, dette eksempelvis i form af et årshjul eller en markedsføringsplan.

Nogle af ovenstående punkter er der ikke noget revolutionært i. Men de er bestemt  ikke mindre relevante, når vi taler om, at skabe en god og værdiskabende markedsføring på Facebook.

Er du interesseret i at høre mere om muligheder for, at optimere din virksomhed? Så kontakt os her.

SKAL VI OGSÅ
HJÆLPE DIG?

Skal vi også hjælpe dig? Lad os ringe dig op