NYT INTERESSANT SAMARBEJDE MED NIELSENs
Et tøjunivers med kvalitetstøj til teenz og voksne
I flere generationer har NIELSENs tilbudt kunderne at shoppe den seneste nye mode til teenz og voksne til yderst konkurrencedygtige priser. De tilbyder styles af god kvalitet og lækre materialer fra deres egne mærker og kendte mærker fra en lang række eksterne leverandører, som Levi’s, Converse, InWear, Signal og Selected Homme. En af kerneværdierne hos NIELSENs er netop altid at kunne tilbyde deres kunder et bredt udvalg af moderne kvalitetstøj til hele familien.
Visioner kommer af succes
NIELSENs har eksisteret siden 1961, og har igennem de mange leveår oplevet succes, som har øget virksomhedens ambitioner for fremtiden. Idag er tøjkæden er repræsenteret rundt om i Danmark, og deres mange butikker pryder landets gågader og butikscentre. Derudover er NIELSENs også digitalt til stede med webshop, og det er netop på den digitale front, at de ønsker at skabe den samme stærke position, som deres butikker har i dag.
Omni-channel understøtter brugeroplevelsen
Hos NIELSENs har de et højt ambitionsniveau, og det gælder i særdeleshed også for deres webshops drift og udvikling. Deres webshop er allerede udviklet og placeret på Magento 2 platformen. Det er på denne platform Improving, skal assistere NIELSENs i at opnå en forbedret digital tilstedeværelse gennem sikker drift og vedligeholdelse af deres webshop samt en række projekter, som skal udvikle deres omni-channel.
De danske forbrugere stiller højere krav end nogensinde før, og det gør konkurrencen på detailmarkedet benhård. Derfor har NIELSENs store målsætninger om at forbedre deres digitale position, og dermed imødekomme kundernes høje krav. De ønsker at skabe en højere grad af synergi mellem deres fysiske butikker og webshop, så kunden sættes i centrum og får samme oplevelse både online og i butik. Implementeringen af omni-channel vil dermed understøtte hele brugeroplevelsen af NIELSENs digitale univers.
“Vi har valgt at indgå et samarbejde med Improving, da vi ønsker at forbedre vores digitale position. Improving går ind for at skabe kvalitet, og besidder forståelsen for at skabe brugervenlige løsninger, der kan forbedre kunders oplevelse online. Vi forventer, samarbejdet kan bidrage til yderligere online vækst, og at kunderne vil opnå en følelse af at være i centrum.” – Morten Burcharth, Digital & marketingchef, NIELSENs
“NIELSENs er en modevirksomhed med et højt ambitionsniveau. De har stort fokus på at styrke deres online position gennem implementering af omni-channel med henblik på at levere den totale brugeroplevelse på tværs af kanaler. Hos Improving er vi utrolig stolte af, at en stor og veletableret virksomhed som NIELSENs har valgt os til at løfte opgaven. Det stiller store krav til vores performance, og dem er vi klar til at indfri.” – Nikolaj Riisberg, CEO Improving
Hos Improving hjælper vi vores kunder med at udvikle og forbedre deres webshops. Er du blevet nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed? Så kan vi helt uforpligtende kontaktes her.
SKAL VI OGSÅ
HJÆLPE DIG?