Skechers øger fokus på de digitale ambitioner

 

Skechers blev i 1992 skabt i Manhattan Beach, California, USA. Siden da har de udviklet sig til et prisvindende livsstils- og performance brand og deres indtjening er steget markant med over 2.000 procent siden 2013.

Oprindeligt var Skechers tænkt som en arbejdsstøvle, men i løbet af de sidste 25 år, er kollektionen vokset til flere tusinde modeller til både mænd, kvinder og børn.

Skechers sælges blandt andet i Skandinavien via ca. 1750 forhandlere indenfor sko- og sportsbranchen. Endvidere sælges skoene fra Skechers egne konceptbutikker, som i Danmark på nuværende tidspunkt udgør 16 butikker på landsplan. Og alene i Skandinavien findes der 1750 forhandlere af deres sko og tøj. Generelt oplever Skechers en kæmpe udvikling i disse år.

Sport Connection, den officielle Nordiske distributør for Skechers, kunne berette om et fordoblet overskud i 2016 på omkring 25 mio. kr. I 2015 overtog Skechers andenpladsen efter Nike, som USA’s største sneakers-mærke målt på markedsandele.

Skoene med de mange formål
Skechers er i dag et brand, som er kendt for at sælge sko med stor funktionalitet og mange anvendelsesmuligheder indenfor blandt andet lifestyle -, mode – og fritid. Skoene fås i mange varianter til brug ved løb, fitness, mode, performance, og golf. Som nyeste tiltag i sortiment tilbyder Skechers også Performance tøj.

Samarbejdet mellem Skechers og Improving.
Som stor international virksomhed sætter Skechers barren højt med sin kvalitet og via brugeroplevelsen. Virksomheden har en naturlig interesse for et øget fokus på e-commerce som er en del af deres forretningsstrategi. Når Sport Connection som Skandinavisk Skechers distributør, vælger Improving som deres digitale bureau, er målet at skabe en optimeret brugeroplevelse på skechers.dk  Blandt andet understøttet af vedligeholdelse og teknisk support, som er en del af samarbejdet med Improving ApS.

“Skechers har de senere år opnået nogle virkelig flotte resultater. Vi har med en virksomhed at gøre, som på verdensplan har sat sig i en gunstig position i forhold til konkurrenterne. Det er utroligt spændende at arbejde med en så ambitiøs virksomhed, hvor der hele vejen rundt er høje forventninger til kvalitet og gode resultater. Når Sports Connection vælger Improving som digitalt bureau, har vi selvsagt også nogle klare standarder at leve op til, og vi skal være helt skarpe når det kommer til de digitale løsninger.” Nikolaj Riisberg CEO Improving ApS

Improving ApS er et ungt og dynamisk digitalt bureau beliggende i Kolding, som arbejder med virksomheder i hele landet. Vi hjælper med at finde de løsninger, som optimerer og forbedrer brugeroplevelsen på vores kunders webshops.

Er du blevet nysgerrig omkring, hvad vi kan gøre for netop din virksomhed, så lad os tage en uforpligtende snak. Du kan kontakte os lige her.

SKAL VI OGSÅ
HJÆLPE DIG?

Skal vi også hjælpe dig? Lad os ringe dig op